Rita Hansen

Rita Hansen

Mindeord om Rita
Rita Hansen blev født i 1942 som barn af Kamma og Fini Westermann. Hun voksede op i Kalundborg egnen, men flyttede dog hurtigt hjemmefra, da der var alt for mange børn. Som ung pige rejste hun til Sverige i huset - en tid hun senere altid omtalte som "Min tid i udlandet" - (ja, lidt royal har man vel lov at være).

I 1962 mødte hun Hans og sammen fik de Liane og senere Jan. De flyttede til Jyllinge - og Rita blev hurtigt et kendt billede i byen, hvor hun arbejdede både hos den gamle slagter Larsen, i Brugsen, i Gundsø Kommunes kantine og sidst i sin egen grill i Centeret, hvor hun blev kendt som Grill-mutter. Rita var vellidt - men også en slagfærdig dame der sagde sin mening - og så var hun i øvrigt ligeglad om hun talte til børn, gamle damer eller bandidos rockere. Alle fik samme behandling i Jyllinge Center Grill. I november 2001 solgte Rita grillen efter næsten 20 år. Tiden var kommet til at nyde noget tid sammen med hendes børnebørn. Desværre blev det en kort fornøjelse, idet Rita døde alt for hurtigt i maj 2002, som 60-årig af en blodprop i hjertet. Rita er dybt savnet af mand, børn og børnebørn.

Ære være Ritas minde.
 
 
TwitterFacebookLinkedinVKPinterestTelegram